The Custom Art Ei.XX

The Custom Art Ei.XX


Der er endnu et spændende produkt på besøg fra The Custom Art, hvor der denne gang er kommet masser af bas på programmet. Det er deres nye The Custom Art EI.XX, der er en custom in-ear der er blevet lavet specielt til Massdrop, og kan derfor kun fås igennem der.

Produktet udlånt af: The Custom Art
Pris:
 Ukendt

The Custom Art EI.XX - Liggende ved siden ad hinanded

Specifikationer

Type Custom In-Ear (CIEM)

Materialer – Akryl

Impedans – 60 Ohm

Frekvensrespons – 10Hz – 17,5kHz

Design

Det er en universal model jeg har hjemme, hvor man her på ovenstående billeder kan se, hvordan der er gjort plads til en silikone eller skum tip.

Selvom det er den universale version der er til test, så er den stadig gjort i flotte materialer. Den er gjort i akryl, hvor det er af en gennemsigtig rav agtig farve, hvorfor man kan se ind i selve skallen.

Her kan man se bagsiden af the Custom Art EI.XX, som er med en sort bagplade.

Kablet der medfølger er snoet, hvor starter vi fra bunden af, har vi det 90 graders vinklede stik. Længere oppe finder vi y-splitteren, der er med til at dele kablet i to.

Her har vi sidste del af kablet, der ender ud i 2-pins, som skal monteres i the Custom Art EI.XX. Monteringen kan ses på andet billede.

Til sidst er her lidt billeder af både højre og venstre in-ear, smukt ser det jo ud.

Materialer

Når der er tale om Custom In-Ears, så laves selve skallen oftest i enten akryl eller silikone. Bag pladen kan derimod være af noget helt andet materiale. Den version vi har hjemme er i fuld akryl, dvs. både skallen, men også bag pladen er lavet af akryl. Det er den universale version jeg har hjemme, hvor man ikke får den fulde følelse af materialer, da de sidder helt anderledes. Der er dog ingen tvivl om, at de er utroligt godt udført, og selvom der bruges normale silikone tips på disse, så sidder de også utroligt fint. Har man dem fuldt custom, så er de formstøbte og fylder derfor ens ørekanal ud, så de får en perfekt pasform.
Selve kablet er ligeledes af fin kvalitet, som er et snoet kabel med OFC kobber ledere.

Test

Til testen er det blevet brugt følgende udstyr:

Afspiller: Stationær PC

DAC: Aune X1

Forstærker: Audinst AMP-HP

Testdelen er delt op i flere underkategorier, hvor kategorierne er som følge:

  • Diskant
  • Mellemtone
  • Bas

De her the Custom Art Ei.XX er overhovedet ikke, som jeg ville have forventet. Jeg har nu haft testet en del CustomArt produkter, og de her er godt nok anderledes. Der bliver fortolket musik på en helt anderledes måde. Det er bestemt noget, som falder i min smag, og jeg nyder disse in-ears utroligt meget.

Noget af det første man vil bemærke, er denne varme tuning over hele lydbilledet. De er absolut blevet tunet til den varmere ende, hvilket vil kunne bemærkes helt fra bassen til diskanten. Det hele bliver livet op, og bliver en mere dynamisk oplevelse. Man får en lidt bredere oplevelse når man suser igennem ens playliste, for de fungerer til lidt af hvert. Denne varme lyd gør musikken lidt sjovere, da bas/mellemtone/diskant flyder lidt ind over hinanden, men gjort meget præcist og detaljeret.

Den her varme gør, at vi ser en lidt mere indskrænket diskant. Det hele fungerer nu stadig i øverste regime, men man kan godt fornemme dette mørke slør, som der er blevet spredt ud. Her er nu stadig ikke snakke om utydelig diskant, for det er den helt sikkert ikke. Den er for mig meget naturtro, med en dæmper af øverste lag, så meget skarpe lyde bliver skåret fra. Der mangler lidt knitren i det øverste lag, altså de meget finpudsede lyde, som selvom deres lille rolle, står helt skarpt og lækkert i lydbilledet. Ser man derimod på resten af lydbilledet, så er det hele præget af dette varme tiltag til lydende, så diskanten fungerer faktisk ganske glimrende.

Hvilket får mig til, at se lidt på deres soundstage, som egentligt ikke er så stort som håbet. Det lader til, at de fleste af CustomArt’s in-ears med denne varme tuning, giver et noget snævert soundstage. Vi har nu stadig en god bredde, men det kan sagtens bemærkes, at det hele er lidt nærmere en selv. Det klæder faktisk disse in-ears utroligt fint, da for mig stråler de af stemningsfulde øjeblikke. Man mindes tilbage i tiden, til et hyggeligt arrangement, og så flyder man afsted i et hav af musik.

Hvad angår de mellemste toner, så er disse også ganske glimrende. Det hele bliver måske en smule for varmt, men det giver dem en lidt mere alsidig brugbarhed. For de opfører sig utroligt hurtigt og præcist, hvilket giver en fed oplevelse ved et utal af genrer. Det giver en fin adspredelse af de forskellige instrumenter, som får det hele til at vokse positivt i ens ører. De er utroligt musikalske, og formår at gengive vokaler på en lækker varm måde.

Så er det blevet tid til den noget spændende bas. For det er i hvert fald ikke lidt, som disse in-ears kan spille. Hele ens lyd oplevelse med disse i ørene er, at der er bas for alle pengene, for den kan høres utroligt hurtigt. Det er ikke fordi, at det er en dyb bas, overhovedet ikke, for den går ikke så langt ned, at det bliver til den her dybe sub-bas. Bassen opfører sig bare bredere, end så mange andre in-ears. Den folder sig ud på alle alfabetets bogstaver, uden at misse et eneste bogstav. Den er utroligt behagelig, at have med at gøre, da det er en meget blød, men utrolig præcis bas. Til tider kan den godt virke en smule for meget, da den nogle gange godt kan opføre sig som én konstant bas.

The Custom Art EI.XX - Stående med kabel

Konklusion af The Custom Art EI.xx

The Custom Art EI.XX er faktisk en utrolig lækker hovedtelefon. Den er nok mere egnet til folk, som jeg selv, der har en lidt større træng til bas, da den er meget bas præget. Hvis man derimod godt kan lide bas, så er de helt utrolige. Selvom det er en varm og bas præget in-ear, så savner man ikke detaljerne, for de er i hvert fald også til stede. Diskanten er ikke lige så meget til stede, men får derimod et lidt varmere slør drysset ned over sig, hvilket harmonerer fint med resten af lydbilledet.
The Custom Art EI.XX er utroligt behagelige at bruge i timevis, da de pga. den varmere tuning, er mere blid for ens ører. Desuden er hele lydbilledet skruet så godt sammen, at man kan høre et utal af genrer.


The Custom Art EI.xx

The Custom Art EI.xx
7

Bas

8.5 /10

Mellemtone

7.0 /10

Diskant

6.5 /10

Soundstage

6.0 /10

Pris/ydelse

7.0 /10

Plusser

  • Fantastisk dyb og detaljeret bas
  • Lækker og musikalsk mellemtone
  • Man får en lækker oplevelse for prisen

Minusser

  • Afdæmpet diskant
  • For at få disse CIEM's skal man have taget aftryk, og tager derfor noget længere tid

Skriv en kommentar