Sennheiser Momentum 2.0 Wireless

Sennheiser Momentum 2.0 Wireless


Der er kommet noget spændende ind ad døren, hvilket er Sennheiser’s Momentum 2.0 Wireless. Det er en trådløs hovedtelefon der samtidigt har aktiv noise cancelling, så hvis man befærder sig i et larmende miljø, kan de gøre alt musestille. Hos Headfoner har der ikke været trådløse hovedtelefoner til test endnu, og slet ikke hovedtelefoner med noise cancelling, hvilket nok skal blive en spændende omgang. Der har før været et Sennheiser produkt til test, som man må sige fik en masse ros med på vejen, så mon disse Sennheiser Momentum 2.0 Wireless får lige så meget ros med på vejen.

Produktet udlånt af: Sinus-Store
Pris: 3499 kr.

Sennheiser Momentum 2.0 Wireless

Specifikationer

TypeFullsize

Farver – Ivory / Black

Impedans – Passive 28 / Aktiv 480

Frekvens respons – 16 Hz – 22kHz

Kabel – 1,4 meter (Aftageligt)

Jack stik – 3,5mm (90 graders vinklet)

Noise Cancelling – Ja

Bluetooth – Ja

Batterilevetid – ca. 22 timer

Opladnings tid – ca. 3 timer

Mikrofon – Ja

Design

Sennheiser Momentum 2.0 Wireless - Stående i stand

Her på første billede kan vi se, hvordan Sennheiser Momentum 2.0 Wireless ser ud. Modellen jeg har hjemme er den sorte model, hvor den ellers også fås i farven Ivory.

Et par billeder viser, hvor store kopperne egentligt er. Selvom det ikke er de største, så er de stadig fullsize hovedtelefoner, hvor hele ens øre er placeret inde i puden. Som der også er skrevet længere oppe, så er det et sæt trådløse hovedtelefoner, hvor man kan se på andet billede, at der intet kabel er tilsluttet.

Går man lidt nærmere koppen, kan man på første billede se, at det er et trinløst system, der styrer størrelsen af hovedbåndet, man kan derfor få den perfekte pasform. Det andet billede viser et tættere billede af koppens samling med hovedbåndet. Kopperne kan drejes frem og tilbage, men også fra side til side, hvorfor man igen kan få en god pasform.

Sennheiser Momentum 2.0 Wireless - Klapper halvt sammen

Noget af det Sennheiser Momentum 2.0 Wireless er gode til er, at bruges til farten hvilket er derfor at man kan slå hovedtelefonen sammen. På ovenstående billede kan man se et billede af, hvor den ene side af hovedtelefonen er slået sammen.

Det er en trådløs hovedtelefon vi har at gøre med, hvor vi på første billede kan se, nogle af de funktioner vi får. Der er Volumen knap, tænd/sluk knap, mikro-USB stik til opladning, og ikke mindst har vi plads til det medfulgte jackstik, der kan bruges hvis man bruger hovedtelefonen i kablet tilstand. Kigger man på det andet billede kan vi se en af de mikrofoner, som er med til, at fjerne udefrakommende lyd der også går under navnet ‘Noise Cancelling’.

Tager man et nærmere kig på puderne, så kan man se, hvor store de egentligt er selvom koppen ikke er en af de største. Jeg har selv ret store øre, men har intet problem med, at puderne er lidt mindre, for de har en fin dybde og bløde puder, hvilket sørger for, at ens ører ikke lider unødig last.

I forhold til designet har jeg taget et kig på den kablede model, Sennheiser Momentum MKII. Nogle af de fysiske ændringer jeg har bemærket er bl.a. at kablet der går fra kop til kop er tyndt på den kablede model, hvor den trådløse har et fladt kabel. Jeg bemærkede også, at der er forskel i pudernes blødhed, hvor den kablede version havde blødere puder, end den trådløse model. De ligner hinanden meget, men der er funktioner på den trådløse models kop, og har en smule mere vægt.

Tilbehør

I kassen finder vi følgende tilbehør:

  • Sennheiser Momentum 2.0 Wireless
  • Transporttaske
  • Opbevaringspose
  • Fly adapter
  • Mini-jack til mini-jack kabel
  • USB til mikro-USB kabel
  • Quick Guide

Materialer

Jeg vil nu kigge på materialerne af Sennheiser Momentum 2.0 Wireless. Allerede fra første gang man tager dem i hænderne, kan man fornemme de gode materialevalg Sennheiser har taget. Der er ikke snakke om billigt plastik og sløset aluminium, men solide kopper af hårdt plast og et hovedbånd af rustfrit stål. Da det er solide materiale får hovedtelefonen også mere vægt, hvilket giver en god fornemmelse af kvalitet.

Tager man et kig på puderne, så har Sennheiser ikke valgt, at have hukommelsesskub i både hovedbåndet og kopperne. Det er kun puderne på kopperne der er med hukommelsesskum, og med et ydre af ægte læder. Pga. det bløde hukommelsesskum giver det en god forsegling rundt om ørerne, og selvom ens ører er store så er der stadig masser af plads indeni selve puderne. Selve hovedbåndet er ikke med hukommelsesskum, men er derimod utroligt hårdt og også udført i ægte læder.

Kigger man på selve kopperne, er disse lavet i hårdt plastik med en glat overflade. Trykker man ind på plastikken kan man fornemme den tykke skal, der er med til, at give hovedtelefonen et godt og solidt design. Sennheiser har valgt gode materialer hele vejen igennem hvilket både kan ses, men også mærkes på hovedtelefonen.

Test

Til testen er der blevet brugt følgende udstyr:

Afspiller: iPad Air 2

Testdelen er delt op i flere underkategorier, hvor kategorierne er som følge:

  • Diskant
  • Mellemtone
  • Bas
  • Komfort
  • Andre funktioner

Der er at gøre med en trådløs hovedtelefon, som ikke kun virker trådløst, men også kablet. I den kablet tilstand kan man vælge om det skal være i passiv eller aktiv noise cancelling tilstand. Trådløst kan de kun bruges i den aktive tilstand, hvor noise cancelling er tændt. Jeg har testet lyden i alle tre tilstande, som jeg også vil komme ind på senere.

Diskant

Det første man bemærker ved diskanten er, at den ikke skyder så højt til vejrs, men foretrækker en afstand der er tættere på Jorden. Der er ikke lige så meget knald i den, hvorfor den får denne afdæmpede tilgang til musikken. Selvom der den her afdæmpede tilgang, så er der ikke sparet på detaljerne, for dem er der rigeligt af, de dominerer bare ikke. Man kan ligesom fornemme, hvordan det øvre regime er blevet skåret fra, og derimod blevet finpudset til, at passe utroligt fint med resten af lydbilledet. Det betyder ligeledes, at de ellers irriterende skingre toner er blevet erstattet af bløde afrundet toner, som er med til at give en mere behagelig og kontrolleret diskant der ikke skær i ørerne og derfor gør den mere medgørlig til alverdens musik. Begynder man at skifte mellem de forskellige tiltande, kablet passiv/aktiv og trådløs aktiv, så er der ikke meget forskel i de øverste frekvenser. Her oplever jeg samme bløde diskant uanset tilstand.

Som man hurtigt kan fornemme, så er her ikke tale om den lyseste hovedtelefon, men derimod en tuning mod den lidt varmere udstråling. Man kan næsten kalde det et varmt slør lagt over hovedtelefonen, for den varme tuning er til stede i hele frekvens området.

Mellemtone

Fra første afspilning kan man fornemme, at mellemtonen ligger lidt længere tilbage i lydbilledet. Den er gået et skridt tilbage, og lader diskant og bas tage føringen. Begynder man at lytte til den øvre del af mellemtonen, så er det som om, at den vil lidt mere. Den er lige en smule længere fremme end den nedre mellemtone. Tager man kablet i hovedtelefonen, så sker der ting og sager i mellemtonen. Selvsikkerheden stiger og hele mellemtonen tager et skridt længere frem. Der kommer også lidt flere detaljer ind i lydbilledet, som gør vokaler mere fremtrædende. Dette er tilfældet i både kablet passiv tilstand, men også i kablet aktiv tilstand. Selv i trådløs tilstand er der en dejlig detaljering, men den bliver lige skubbet et trin op af stigen, når der kommer et kabel indover. Det dejlige ved mellemtonen er, at den harmonerer strålende med resten af lydbilledet. Den flyder ikke over, hvor den blander sig med diskanten og heller ikke bassen, men holder sig til sit eget område. 

Bas

Bruger man Sennheiser Momentum 2.0 Wireless i trådløs tilstand, får man en bas der fylder lidt mere i lydbilledet. Der er den her bløde tilgang til musikken, hvor man får lidt mere brum over hele linjen. Kanterne er blevet glattet ud, hvor man derfor ikke får en bas der stopper med det samme, men bliver derimod ved lidt længere. Det giver en mere alsidig tilgang til musikken, da den udglattede bas gør dem sjovere i længere tid. Tager man kablet i, og bruger dem i aktiv tilstand, har man stadig en fin fylde i bassen, men bruger man dem derimod i passiv tilstand, bliver bassen ændret. Der er lidt mindre fylde, men derimod en mere præcis bas. De udglattede kanter forsvinder, hvor der nu er mere præcision over hele bas segmentet. Uanset om man bruger dem i passiv, aktiv og/eller kablet tilstand, så har man at gøre med en bas, der klæder resten af hovedtelefonen. Der er fint med tryk på bassen, hvor man sagtens kan lytte til både elektronisk, men også rock og pop.

Komfort

Lige da jeg pakkede Sennheiser Momentum 2.0 Wireless ud, var jeg lidt urolig for hovedbåndet, da det er ret så hårdt. Det viste sig, at der på intet tidspunkt var nogen form for ubehag pga. det hårde hovedbånd. Hovedtelefonens kopper har trinløse justeringer, hvilket gør at man kan få kopperne og hovedbåndet justeret korrekt til ens hoved. Så selvom det er et hårdt hovedbånd, har det slet ingen betydning på komforten, da den stadig er i top.

Kigger vi på pudernes komfort, så er denne ligeledes høj. Hovedtelefonernes kopper er ikke specielt store, hvilket gør at puderne heller ikke er så store i diameteren. Puderne er af hukommelsesskum og ægte læder, hvilket gør puderne dejligt bløde. Nu har jeg selv ret store ører, men pga. materialerne valgt til Sennheiser Momentum 2.0 Wireless havde det ingen betydning. Der er masser af plads inde i pudernes fordybning, så man kan sagtens have dem på i mange timer uden ubehag rundt om ørerne.

Andre funktioner

Går vi tilbage og kigger på specifikationerne, så var der en estimeret batterilevetid på 22 timer. De 22 timer er hvis man bruger både bluetooth og aktiv noise cancelling, hvilket betyder at hvis man bruger dem kablet skulle de have en længere levetid. Nu har jeg brugt dem i rigtig mange timer, og de 22 timer er helt legitime, for hold da op de kan leve længe på en opladning.

Kigger vi så lidt på den trådløse del, hvor Sennheiser Momentum 2.0 Wireless bruger Bluetooth 4.0. Her fungerer de utroligt fint sammen med de forskellige bluetooth afspillere jeg har brugt. Der kan gemmes op til 8 forskellige afspillere, hvilket betyder at har man allerede fundet sin afspiller før, så finder hovedtelefonen straks afspillerens bluetooth signal. Har man derimod mere end 8 afspillere sat til, så sletter de automatisk den ældste afspiller og gemmer den nye i stedet. Lige når man finder en ny afspiller kan man godt opleve en smule skratten, da det godt kan tage et par sekunder før, at der er skabt en ordentligt forbindelse. Lader man sin afspiller ligge på bordet, og begynder derefter at bevæge sig væk fra den, så kan man ca. nå 7-8 meter væk, før signalet begynder at falde ud. Så alt i alt fungere de ganske udmærket i trådløs tilstand, og giver en masse frihed da man slipper for kablet.

Så kommer vi til noget af det, som gør Sennheiser Momentum 2.0 Wireless rigtig sjov, og det er noise cancelling. Der kan bruges noise cancelling i både kablet og trådløs tilstand alt efter hvad man har lyst til. Lige når man tænder for noise cancelling kan man fornemme, hvordan alt bare bliver stille, og dette er takket være ‘NoiseGard Hybrid technology’. Noise cancelling kan ikke fjerne alt støj, men det kan tage det meste. Sidder jeg ved siden af et fjernsyn, kan jeg stadig høre de høje lyde, hvor resten er pist forsvundet. Selvom det ikke er alt de fjerner, så er det stadig nok til, at man ikke tænker yderligere over diverse lyde. For har man musik kørende samtidigt, så er det meget begrænset, hvad man hører af udefrakommende lyde.

Sennheiser Momentum 2.0 Wireless - Stående

Konklusion af Sennheiser Momentum 2.0 Wireless

Jeg har nu haft disse herlige hovedtelefoner til test, og sikke en masse gode timer jeg har nydt dem i. Til at starte med har den trådløse del virkeligt overrasket, da der har været fin med vellyd. Der var godt nok lidt forskel i lyden, om man brugte dem kablet eller trådløst, men uanset hvad, så har den trådløse tilstand stadig lydt godt. Bassen fyldte lidt mere og mellemtonen var lidt længere tilbage i lydbilledet i den trådløse tilstand. I den kablet tilstand får man en strammere bas og en mellemtone der træder lidt længere frem i lydbilledet. Der er også en meget fin batterilevetid, som sagtens kan klare et par dages brug med moderat brug. At den samtidigt gemmer ens gamle bluetooth forbindelser gør bare hele brugs seancen endnu bedre, da det hele er gjort så nemt for en.
Så søger man en trådløs hovedtelefon der både lyder godt, men samtidigt har noise cancelling, så er Sennheiser Momentum 2.0 Wireless til de 3500 kr. godt brugt, for man får utroligt meget for pengene.


7.1

Bas

7.0 /10

Mellemtone

7.0 /10

Diskant

7.5 /10

Soundstage

6.5 /10

Pris/ydelse

7.5 /10

Plusser

  • God fyldig bas
  • Mellemtonen præsterer bedst i kablet tilstand
  • Er trådløs med noice cancelling
  • Diskanten passer godt til resten af lydbilledet

Minusser

  • Kommer først til sin ret i kablet tilstand (passiv)

Skriv en kommentar