Blue Lola


Blue Lola - Set fra forsiden af

Pris: 2005 kr.
Produktet udlånt af: HWT.dk

Disclaimer: Jeg har fået lov til at låne denne hovedtelefon af HWT.dk, hvor denne anmeldelse oprindeligt er skrevet til. Der bliver lagt skjul for evt. negative el. positive ting omkring hovedtelefonen, da det er mine subjektive meninger. Hovedtelefonen skal sendes tilbage til HWT.dk efter endt låneperiode.

Er man en af de brugere, som har været ude at erhverve sig en bedre mikrofon, så kender man garanteret til Blue. Deres mikrofoner er yderst kendt på markedet indenfor mikrofoner, og har også et par hovedtelefoner på sidelinjen. Hovedtelefonen jeg har fået hjem går under navnet ’Blue Lola’, der efter min mening er et yderst interessant produkt. For hvad der gør hovedtelefonen spændende er, at Blue har udviklet et helt unikt hovedbøjle system, der giver hovedtelefonen et design du ikke ser andre steder.

Blue Lola - I udstrukket tilstand

Design, nytænkning af form og funktionalitet

Der er ingen tvivl om, at Blue har lavet et unikt design som ikke ses hver dag. Ikke nok med, at det er et unikt design, så er det også en helt anden måde, som bøjlen justeres på. Man har ikke de forskellige trin i hver side for at justere hver kop. Her bliver hele koppen drejet om en aksel, og på den måde gør afstanden længere fra kopperne til øverste del af bøjlen. Selve bredden af hovedtelefonen justeres ved hjælp af et smart system i hver side af bøjlen, der både udvider men strammer samtidigt.

Kopperne er af fin størrelse, hvor Blue skriver, at de er lavet efter øret, og skulle derfor give en bedre pasform. Størrelsen på koppen er en ting, Ahvor en anden er puden, der er relativ tyk. Det er puder med kunstlæder på ydersiden og mellemblødt skum inderst, hvilket giver en fin pasform på siden af hovedet. Selve hovedbøjlen har også tykke puder, der ligeledes har kunstlæder på ydersiden og mellemblødt skum inderst. Til sammen får man en fin pasform, men man skal lige være obs. om man har indstillet hovedtelefonen ordentligt på hovedet. Jeg fornemmede lidt ubehag ved siden af hovedet, hvis jeg placerede hovedbøjlen længere tilbage på hovedet. Det skal også nævnes, at alt efter hovedform, så lukker puderne ikke helt til rundt om hovedet, men kan gabe lidt øverst. Selve pasformen lider ikke af det, og der siver ikke lyd ud af koppen.

Med i kassen medfølger to forskellige kabler, hvor det ene er 3 meter, og det andet er 1.2m med kontrol. Til fælles er de begge tynde og flade, som ikke kludrer sammen. Kablet går kun op til den ene kop, hvor det er aftageligt. Her er begge stik ender med et 3.5mm Jack stik. Hvis man skal være lidt på tværs, kunne det lange kabel på 3 meter, godt have været noget tykkere, da jeg tænker det vil klæde hovedtelefonen bedre. Det tynde kabel på 1.2 meter er fuldt ud tilfredsstillende, da det er ment til transportabelt brug, og skal derfor ikke fylde alverdens.

Lige når man får Blue Lola i hånden kan man med det samme mærke, at det er gode materialer der er blevet brugt. De har en vægt på ca. 400 gram, hvilket er på grund af bøjlen i aluminium. Vægten kan måske godt forskrække, men når man først får dem på hovedet, har vægten ingen betydning. Det hele virker solidt og på ingen måde skrøbeligt. Jeg har dog lagt mærke til, at når hovedtelefonen er i sin fulde brede, så gå det smarte system på selve bøjlen, og har derfor ridset i lakken.

Blue Lola - Tilbehør

Specifikationer

Type and size: 50mm, fiber-reinforced dynamic driver

Impedance: 42 ohms

Frequency response: 15Hz-20kHz

Enclosure details: Sealed enclosure with tuned damping materials

Weight: 397g

Tilbehør: Soft case with cable storage pocket /1.2-meter audio cable with Apple iPhone/iPad controls and microphone / 3 meter audio cable / 3.5mm to 1/4″ adaptor

Spændende ydre, men lad os lytte til det indre

Jeg har længe set med fra sidelinjen hos Blue, da jeg synes, at deres hovedtelefoner har haft et helt unikt design. Samtidigt har jeg vidst, at de også sagtens kunne lave mikrofoner i god kvalitet, hvorfor min forventning til deres hovedtelefoner er højnet. For med et godt omdømme af deres mikrofoner og et så unikt design på selve hovedtelefonen, så må deres Blue Lola kun lyde godt.

Testudstyr

Afspiller: PC m. Tidal Hifi

Forstærker: Objective 2 (O2)

DAC: ODAC

Sammenlignings hovedtelefoner: Beyerdynamic T70

Blue Lola - Set skråt bagfra

Allerede ved første lyt kunne jeg nikke godkendende ’Ja’ til, at det var en lyd, som jeg kunne holde ud i længere tid. Lyden fremstår en smule varm, men stadig neutralt lydende, hvilket klæder lydbilledet fint. Den smule varme jeg bemærker i lydbilledet gør hovedtelefonen mere behagelig at lytte til, da diskant og mellemtone ikke fremtræder ligeså markant som en lys hovedtelefon. Det passer også fint til transportabelt brug eller hvis man sidder derhjemme og vil slappe af til lidt god musik.

Bassen gør det ganske glimrende, som fungerer fint til den meste musik. Det skal lige siges, at jeg havde lidt problemer med at få placeret hovedtelefonen ordentligt på hovedet, før jeg fik en ordentlig bas respons. Hvad bassen gør godt er, at den supplerer resten af lydbilleder ganske hæderligt. Det er ikke en dyb bas, men i stedet en let bas, som rammer lidt længere oppe. Blue Lola passer derfor ikke så godt til musik med meget dybdegående bas, da de ikke kan følge med. Derimod musik hvor mellemtonen kommer i fokus, så får man et pænt supplement fra bassen.

Når musikken bliver sat på, og det er mellemtone der dominerer, så gør Blue Lola det ganske godt. Mellemtonen kommer lidt længere frem i lydbilledet end resten. Samtidigt er der en god portion luft i vokalen, der giver den en lethed at lytte til. Det får også lyrik til at stå mere klart i lydbilledet, da man sagtens kan høre, hvad der bliver sunget. Som nævnt tidligere, bemærker jeg en smule varme i hovedtelefonerne, som giver mellemtonen en mere behagelig klang.

Selvom det er en lukket hovedtelefon, så byder Blue Lola stadig på en fin bredde. Der er tilpas med luft inde i koppen, som giver effekten af et lydbillede, der kommer lidt længere ud end normalt. Man sidder ikke med fornemmelsen af, at der er to enheder klods op af ens øregange, men at de har taget et lille skridt ud ad.

Ser man på resten af lydbilledet, så får man en god mængde diskant. Den er blevet dæmpet en del, hvilket betyder at man godt kan vinke farvel til en skarp diskant, men en mere behagelig at lytte til. Man oplever derfor ikke lytte træthed, men at man sagtens kan have dem på i længere tid uden at få ubehag i ørerne. Lytter man til resten af lydbilledet, så passer diskanten ganske glimrende.

Blue Lola - I selvskab med HD800s og T70

Konklusion af Blue Lola

Jeg har nu haft Blue Lola på hovedet i et godt antal timer, hvor jeg synes, at de har gjort det ganske glimrende. Designet er jeg helt vildt med, som byder på noget helt unikt, der ikke er set før. Der er godt nok lidt med pasformen, men finder man først de rette indstillinger, så er de henrivende, at have på hovedet. Hvad angår lyden, så synes jeg, at de klarer sig ganske fornuftigt. Man får en smule varme i lydbilledet, der gør lydseancen noget mere udholdelig. Bassen går ikke dybt, men formår at være et fint supplement til den behagelig mellemtone. Vokaler får en fin portion luft, hvorfor lydbilledet forstås lidt bedre. Selve diskanten er blevet noget afdæmpet, hvilket gør hovedtelefonen behagelig at lytte til. Hvis man derimod er diskant hungrende, så kan det godt være lidt for lidt, men det er en præference sag. Det er derfor en helt fin hovedtelefon, som gør det godt på både design og lyd, og vil sagtens kunne glæde en masse musik glade personer.


69

Bas

7/10

    Mellemtone

    8/10

      Diskant

      7/10

        Soundstage

        7/10

          Pris/ydelse

          7/10

            Plusser

            • Hæderlig basrespons
            • Dejlig luftig mellemtone
            • En diskant der ikke skriger i ørene
            • En unik hovedtelefon til en rimelig pris

            Minusser

            • Der mangler dybde i bassen
            • Diskanten kunne være højere
            • Man skal bruge lidt tid på at tilpas kopperne ens øre

            Skriv en kommentar