Headfoners begyndelse


1011461_10208589521521507_320509960270384379_nHerinde på Headfoner, finder i mig – Anders Lau, men hvem er jeg så? Jeg er en hovedtelefons nørd, som bruger det meste af min dagligdag på, at sidde med et sæt hovedtelefoner på
hovedet. Denne lyst til ‘mere’ har så ført mig herhen, hvor jeg er i dag, nemlig en blog, der udelukkende skal omhandle om hovedtelefoner, eller rettere sagt – Hoved-fi.

Hvor kom så hele den her interesse indenfor hovedtelefoner, for det er bestemt ikke alle, der ser hoved-fi som noget specielt. Vi har jo ofte hørt begrebet Hi-fi, som jo refererer til det store stueanlæg, med en masse vellyd, der kan fylde hele stuen, og lidt til. Hoved-fi derimod, er jo en alene oplevelse for dig og dine ører.
Min rejse startede, da mit gamle gamer headset gik i stykker, hvorfor jeg derfor skulle ud at have et nyt. Dette blev så til et dejligt sæt Beyerdynamic DT770, som gav en masse vellyd. Efterfølgende blev jeg henvist til Hoved-fi.dk, hvor i nu kan finde mig derinde som Gerner.

Udover min interesse indenfor hovedtelefoner, så har jeg ligeledes også haft en del at gøre med noget skribentarbejde. Her har jeg været på både Hwt.dk og Tweak.dk, hvor sidstnævnte skriver jeg stadig for. I min iver efter mere, besluttede jeg mig for, at lave en blog. Denne blog skulle kun fokusere om min hoved-fi interesse.

Nu har jeg skrevet så meget om, hvor jeg har fået interessen for denne blog, så skal i da heller ikke snydes for, hvem jeg egentligt er. Mit navn er Anders Lau, og jeg er 22 år. Til dagligt studerer jeg som Produktionsteknolog på KEA, hvor jeg forhåbentligt på et eller andet tidspunkt, vil kunne kreerer nogle spændende produkter. Andet jeg laver er, at opholde mig i min dejlige 1-værelses lejlighed med min kæreste. Her bruger jeg meget af tiden på, at høre musik, skrive artikler, og en gang i mellem, lave lektier til næste skoledag.